Luigi Brunelli, vinmager, ønolog og håndværker, skaber med egne hænder og med familiens hjælp et elegant produkt af enestående kvalitet. Det er Luigis overbevisning, at hver vin har sin helt egen historie i forhold til nydelse, følelser og specielle stemninger. Familien Brunellis vin besnærer og forfører os på harmonisk og elegant vis ind i en magisk og bevægende verden, hvor der fortælles om styrken og smagen af jordbundens frugter og af vinplanten, som gror der.
Dette koncept er en dybt integreret del af vingårdens identitet, da Brunelli familien ønsker at være tro mod de værdier, der i flere generationer har kendetegnet og stadig står som familiens pejlemærker.
Vine fra 1936
Grundlæggelsen af vingården
Familien Brunellis historie begynder i en epoke, som ligger langt tilbage i tiden, i 1700.Tre brødre arbejder som daglejere og starter med at dyrke nogle marker, der ejes af en adelig familie fra Verona. Grevefamiliens besiddelser omfatter ikke kun en herregård, men, som det var sædvane på den tid, driver greven også et mindre landbrug omkring en trelænget gård, kendt under navnet Corte Cariano.
De første flasker
Brødrene Brunelli varetager dyrkningen af markerne omkring gården Corte Cariano med fokus på majs og på opdræt af heste og kvæg. Derudover frembringer de en mindre produktion af Valpolicella og Recioto vine. Halvdelen af produkterne overdrages til herremanden, som kontrakten påbyder.Den uanselige mængde vin bliver først nydt af familien selv, men efter at en præst har aflagt besøg på gården og roser vinen til skyerne, erkender man produktets fremragende kvalitet og begynder at sælge vin i landsbyerne i nærområdet.
En drøm går i opfyldelse
I begyndelsen af 1900-tallet formår familien Brunelli efter mange års ofre og møjsommelig opsparing at erhverve samtlige marker og etablere sig som ejere af Corte Cariano.
I 1936 beslutter oldefar Angelo at holde op med at dyrke almindeligt landbrug for udelukkende at dedikere sig til fremstillingen af kvalitetsvin, hvorefter vingården grundlægges samme år.
Hustruen Stella og han arbejder ihærdigt sammen med stort engagement, således at Angelo i løbet af kort tid bliver kendt i Verona området og af venner beskrevet som ”en mester i at fremstille Recioto fra vinmarker i lavlandet”.
På den tid er familiens økonomiske situation kun lige på overlevelsesstadiet, og den eneste rigtige vinmark i familiens besiddelse kaldes Pariondo (lige rund) pga. dens næsten perfekte runde form.
Hustruen Stella og han arbejder ihærdigt sammen med stort engagement, således at Angelo i løbet af kort tid bliver kendt i Verona området og af venner beskrevet som ”en mester i at fremstille Recioto fra vinmarker i lavlandet”.
På den tid er familiens økonomiske situation kun lige på overlevelsesstadiet, og den eneste rigtige vinmark i familiens besiddelse kaldes Pariondo (lige rund) pga. dens næsten perfekte runde form.
Amaronens fødsel
I årene efter krigen bliver sønnen Giuseppe en god medhjælper for Angelo. Sønnen viser i en tidlig alder en udpræget og medfødt interesse for produktionen og salget af vine baseret på druesorter, som man har dyrket på egnen fra gammel tid. Giuseppe assisteres i driften af hustruen Gaetana, en sød og kærlig men også stærk og beslutsom kvinde.Ihærdighed og slid står på det daglige program for at skabe et gennembrud og formå at komme hele produktionen på flaske – hvormed Brunelli er banebrydende, da tidens trend var salg direkte fra vinfade på vingårdene.
Den første flaske "Recioto Amaro" (bitter Recioto), fyldes på flaske og kaldes Amarone.
Luigi og Luciana
I 1975 overtager sønnen Luigi vingården og gifter sig efter nogle år med Luciana, datter af en yderst dedikeret vinbonde fra Custoza området sydvest for Verona. Parret nærer helt naturligt samme respekt og interesse for området og deres egne rødder.Det unge par køber vinmarker på højere bakker i Valpolicella Classica området, helt op til 420 meters højde. Her produceres for første gang vingårdens to cru (vinmark): Campo Inferi og Campo del Titari med druer, som nøje udvælges og håndplukkes fra vinstokkene.
Den første Amarone – Campo Inferi – stammer fra en vinmark, som er vanskelig tilgængelig på grund af den ujævne stenbelagte vej til marken, som snor sig op og ned ad bakke. Dette bevirkede ofte, at de netop håndplukkede vindruer faldt til jorden og gjorde vinhøsten til et helvede - ”inferno”. Derfor blev druerne her høstet til sidst, og var mere modne og sødere.
Den anden cru, Campo del Titari, har derimod fået navn efter gårdens hest, som Luigi yndede at lege med i sine barndomsår. Hesten besad et vildt og vanskeligt temperament og havde for vane at gemme sig i denne vinmark.
Vinen blev skabt i 1996, og efter nogle års eksperimenter fremstod den fuld af frugtighed men også med noter af lædersaddel, chokolade og præget af styrke og elegance, der på en eller anden måde mindede Luigi om hesten. Amaronens mørke og intense farve førte desuden tankerne hen på hestens uigennemtrængelige blik.
Med tiden besluttede Luigi at tilføre Campo Inferi Amaronen mere feminine nuancer, som skulle genspejle Lucianas raffinerede og blide sind, og at lade sin egen personlighed, undertiden indelukket og gådefuld, afspejles i Campo del Titari.
Vinen blev skabt i 1996, og efter nogle års eksperimenter fremstod den fuld af frugtighed men også med noter af lædersaddel, chokolade og præget af styrke og elegance, der på en eller anden måde mindede Luigi om hesten. Amaronens mørke og intense farve førte desuden tankerne hen på hestens uigennemtrængelige blik.
Med tiden besluttede Luigi at tilføre Campo Inferi Amaronen mere feminine nuancer, som skulle genspejle Lucianas raffinerede og blide sind, og at lade sin egen personlighed, undertiden indelukket og gådefuld, afspejles i Campo del Titari.
