Naturens cykliske mønster og tider, jordens og vinplanternes dufte og farver, vinens mangfoldige smagsnuancer: disse elementer har altid præget mit liv. År efter år er mine drømme og mine ønsker blevet påvirket af at se kunsten i at transformere vindruer og modellere dem til et fuldkomment produkt, samtidig med at jeg har lært at forstå og påskønne de fine aromaer.
Jeg har opdaget – til min overraskelse – at mange vine fremstår med særprægede egenskaber. Nogle gange minder de om min bedstefars sindelag, andre gange om min fars personlighed, mens endnu andre vine udtrykker feminine dufte og delikate nuancer, som er typiske for min mor og min bedstemor.
Efterhånden har jeg erkendt, at kærlighed og lidenskab blev forenet i min familie. Ved at se endnu dybere har jeg konstateret, at disse værdier er dybt forankret i hjertet på de, som elsker at ”skabe vine”. Det er den arv jeg har fået - en arv, som har påvirket min levevis, min måde at skabe relationer på og min passion for at dele et gammelt og familiært håndværk med andre.
